søndag den 25. maj 2014

Lidt nyt af både det ene og andet

Vi elsker vores store terrasse og grønne omgivelser i haven.....meeeen pludselig opstod et behov - og det var stort!! - for lidt nyt.....nemlig et Lounge-arrangement!!!!!
Så jeg har været rundt og inspicere hvad der fåes...for vi kunne naturligvis kun bruge et som var i sort polyrattan med mørke hynder, som vores øvrige terrassemøbler, og så skulle det ikke være megastort....
Hmmm der var ikke noget der duede før jeg kom ind til Jysk - de havde et der var perfekt! Og så måtte jeg skynde mig hjem efter min søde mand - for i går og kun i går havde de - 30% på alle Loungesæt...huuurraaaa...jeg er en haj efter gode handler;-)
Vi kunne lige netop få det i bilen - og så hjem og samle så det kunne indvies i aftes sammen med gode gamle venner, som skulle komme til lidt dejlig mad og vin.....
Og her er det så:



Ihh hvor skal jeg nyde sommer og sol og strik og.....
Det er så godt:-)


Jeg har også gang i lidt nyt strik...det er bla. Fiona fra Mere feminin strik. Jeg strikker i to tråde coast og en tråd tynd cashmere i en smuk støvet blågrå farve. Havde ellers svoret jeg aldrig mere ville strikke ned tre tråde, men disse lægger sig fint til hinanden, så det er ok....men jeg skal da holde øje med det og har måtte samle en tråd op længere nede....
Tror den bliver rigtig god...



Jeg har netop strikket de fire læg, som jo er med til at give en flot figur...og det skader jo aldrig;-)...



Men pyyyhhh....der strikkes tre masker sammen så dvs ialt 9 tråde pr maske.....det er godt der kun er 12 masker med det.....og den pind tog altså også 15 min at strikke....!!! At jeg ved det skyldes, at jeg prøver at tage tid på strikningen  af denne jakke...bare sådan for sjov....jeg møder tit ikke- strikkere som siger, at det kan du da hurtigt lave uden de har nogen ide om, hvor langt rid det egentligt tager...
Så nu må vi se....der er godtnok allerede mange timer i denne jakke......

Rigtig god solskinssøndag til dig :-)



torsdag den 15. maj 2014

Så fik jeg også en...

Når vi tager på ferie er der flere glæder og forventninger forbundet hermed....en af de største er, at jeg må få et nyt strikkeprojekt med:-)..... Til vinterferien i år tog jeg Tempelblomst med, som jeg havde drømt om siden jeg så Annette Danielsens nye modeller fra bogen Østen for solen på Fanø Strikkefestival i sommer....
Jeg kom godt i gang i den smukkeste (og absolut en af mine yndlinge) farve petroleum....men uha der var så meget overskudsfarve heri ( og det havde de søde piger fra Garnudsalg advaret mig mod..), at det ikke var så stor en fornøjelse at strikke, og jeg kunne ikke have det med nogle steder. Mine hænder var nogle gange næsten sorte...har ikke prøvet det før...
Nå men det betød den komme til at ligge lidt...og så besluttede jeg at nu skulle den altså være færdig!!!!

Den er strikket i 2 tråde Højlandsuld på p nr 4. 



Jeg har valgt at forlænge den med en bladrække, da jeg er høj og ikke synes om strik der kommer til at stumpe lidt på mig.,,jeg har også kun strikket ca 3 cm ærmekanter på så de passer til det øvrige
Farven er så flot, og heldigvis hjalp det med en maskinvask....

Rigtig god bededagsferie til dig - her byder weekenden på konfirmation i dag og på søndag hos gode venner, som lige fik sig en efternøler ;-)

søndag den 11. maj 2014

Dejlig søndag

Denne søndag begyndte med en tur til Saltum Uldfestival sammen med gode kolleger:-)

Jeg havde nogle få planer om indkøb heroppe og ellers skulle der bare hygges i godt selskab...

Og nu er det jo ikke fordi jeg mangler garn....men lidt blev det til:

Lige siden Mere feminin strik kom har jeg haft lyst til at strikke jakken Fiona...og så havde jeg noget lækkert lammeuld/bomuld som kunne suppleres med en tråd mere



Farven er ikke så godt gengivet - den er let støvet gråblå. Og så var søde Birte Sahle med alle hendes skønne knapper der også, så jeg fandt de smukkeste blålige knapper hertil.

Og lige nu er jeg i gang med at lave strikkeprøver så jeg kan komme i gang med en skøn sommerjakke :-)

Og for en tid siden så jeg den smukkeste bluse fra Lana Grossa...desværre er garnet dertil udgået og jeg fik at vide at opskrift og model slet ikke levede op til billedet i strikkehæfte fra Filatti






Hmmmmmmm....nu vil jeg lige tænke over om den skal strikkes eller hvad...smuk er den!!

Og så lige som jeg tænkte det var det.....faldt jeg over en smuk rød farve hos de søde piger, Dorthe og Birgitte fra Garngaragen....dem har jeg ofte handlet, snakket med og besøgt....
Og de havde Arvingen som Trine Dyrholm havde på i Arvingerne men i en tyndere udgave. Det passer mig fint, for jeg synes altså den anden er for varm....så der blev købt i denne smukke og varme røde farve med et tvist af varm orange i en tråd supersoft og en tråd alpacca...det bliver flot:-)





Se det var da bare en dejlig søndag som sluttede med en dejlig middag sammen med vore børn herhjemme og med en smuk Mors dags buket. Tak :-)





fredag den 9. maj 2014

Kulturuge

Denne uge har budt på dejlige og kulturelle oplevelser;-)

Mandag var jeg sammen med biografklub - veninder inde og se En du elsker med Michael Persbrandt og Trine Dyrholm.
En skøn og dejlig oplevelse - havde glemt hvor godt Trine Dyrholm synger og i duet med hr. Persbrandt lød det aldeles fantastisk. Han synger lidt a la Leonard Cohen med en skøn dyb stemme... Og sange er skrevet at Tina Dickow og så kan det næsten ikke blive bedre med hele stemningen herfra i filmen... Absolut værd at se!!!

Min mand gider ikke rigtig teateroplevelser - heldigvis har jeg en god veninde med en mand med lignende meninger, så vi har købt abonnement til tre forestillinger på Aalborg Teater. Sidste besøg var til Cabaret...åh den var skøn, sjov og lidt fræk;-) dygtige skuespillere og fantastiske musikere ...vi var så godt underholdt...så også det er en oplevelse værd, og den spiller helt frem til 14. juni...

Og endelig blev det fredag med besøg i Garnudsalgs nye og dejlige lokaler på Indkildevej.... Købte en italiensk tweed og en silk mohair i en dejlig mørk og nistret grå farve, som skal bruges til Høstjakken, som har ventet længe...
Det er blevet så lækkert derude med god plads og dejlige lyse lokaler.....måske du også skal forbi i denne weekend, hvor de har åbent hus alle dage...;-)

God weekend - og husk nu der også er Uldfestival i Saltum lørdag og søndag....måske vi ses deroppe søndag:-)