søndag den 25. december 2016

Glade jul

Så blev det jul og dejlige fridage sammen med familien :-)

 

Jeppe kom hjem fra Bergen allerede i søndags, og vi nyder at han er hjemme inden han igen flytter efter nytår - denne gang til København og 1/2 år hos Ja-Ja Arkitects. Super spændende for ham :-)

Vi har kun få planer for juleugen - og det er lige som vi kan li det!! Jeg elsker dage med tid til lange traveture, strik, en god bog eller måske en lille morfar...elsker det ;-)

Jeg er blevet færdig med mit Camomillesjal nr 5....dette beholder jeg, da de øvrige er forsvundet til familie og venner...Jeg har strikket det til kurser og møder, som kræver et let og ukompliceret strikketøj. Jeg har brugt den blå højlandsuld fra min Hokaido kjole sammen med en tynd alpaca fra Holst garn. Det er blevet så flot en blå farve....





Jeg elsker at bruge det som et tørklæde som her - det skal nok komme til gavn og glæde :-)

På vores juletur til London kom denne lille herre med hjem fra en af mine yndlingsbutikker, Liberty



Rigtig glædelig jul til jer alle - håber I også må få dejlige feriedage sammen med dem i holder af :-






søndag den 4. december 2016

Hokkaido og jul i London

Sidste weekend var min mand og jeg på juletur til London - en drøm for mig om at se en skøn og velkendt by julepyntet blev endelig opfyldt. Mine forventninger var høje - de blev i den grad indfriet!! Det var smukt, elegant og med så megen wow-effekt....

 
Her på vej mod Covent Garden - eventyrlig skov
 

Oxford Street
 


Engle på Regent Street
 


Påfuglefjer på Bond Street..
 
 
Vi havde en skøn weekend herovre med shopping og fik travet VIRKELIG mange skridt - alt imens vi bare nød byen og de imponerende butiksfacader, som i den grad er en oplevelse værd....
 
 
Min Hokkaido af Helga Isager har ligget klar en tid - nu fik jeg den fotograferet i dagslys, så den er klar at vise frem her...der er ikke megen lys tilbage, når vi når hjem for tiden - men så er det hyggeligt at tænde op inde og ude :-)
 

Den er strikket i en tråd højlandsuld i mørk lidt meleret marine fra Holst garn
samt en tråd marine fra Garngaragen


Jeg er super tilfreds med den - den sidder godt med det brede skulderparti og smalle ærmer
 

 
Og flader flot med den lille plissering på forstykket
 
 
Mønsteret består af vrang og ret masker i trekanter, som bliver til dette grafisk mønster - smukt
Jeg er sikker på den bliver et hit til leggings og lange støvler her i vinter ;-)
 
Glædelig 2. søndag i advent til dig ;-)