søndag den 27. april 2014

Sommerjakke

Den sidste tid er det ikke blevet så meget strikketid som ønsket....
Jeg har skrevet elevplaner og været til en del møder bla om det kommende skoleår og skolereformen, så tiden er bare gået til dette....
Men lidt er det dog blevet til, og jeg har fået strikket Sukkertrøjen af Marianne Isager fra bogen Strik a la Carte.
Jeg har strikket den i en tråd Coast og en tråd lammeuld på p nr. 3.5 i farven Gardenia(Coast) og Carmelia Rose(lammeuld) sammen giver de en let meleret smuk sommerfarve ;-)


Jeg har lavet nogle ændringer: Den er blevet ca 3 cm længere i kroppen for at få den til at passe bedre til min højde, og så har jeg valgt at lave ærmerne kortere for at gøre den mere sommerlig ( og desuden er jeg typen der altid lige skal have ærmerne skubbet op ;-))
Isager har mange små knapper - jeg har lavet den uden, da jeg synes det klær den som åben sommerjakke/cardigan.


Rigtig god solskinssøndag til dig ;-)

søndag den 20. april 2014

Påskeferie

Sammen med min mand har jeg nydt de dejlige påskedage i Paris :-)
Vi havde egentligt tænkt et sted sammen med vores børn, men det kunne ikke rigtig passe med deres studie og forskellige jobs, så i stedet valgte vi at gense Paris.. Vi har været der et par gange før - sidst var for to år siden, hvor vi for første gange var afsted alene på ferie...og da så vi alle de væsentlige steder - denne gang var der ikke planlagt ret meget. Og hvor har vi bare nydt det, boet midt på Montmartre, travet en masse og holdt picnic i to af byens smukke parker. At solen skinnende hver dag og vi fik årets første solskoldning, at vi spiste alle måltider ude, at kastanietræerne og andet var sprunget ud...ja det gjorde slet ikke noget :-))


Solnedgang set fra Sacre Cour 






Masser af små lækre butikker med fantastiske råvarer på Montmartre....

Måske det bliver lidt svært med at vende hjem igen til den almindelige hverdag...
Men pyt - dem sætter vi nemlig også pris på...og måske skal kalorieindtaget nedskrives...!!!!




lørdag den 5. april 2014

Succeskriterier

Den seneste tid har givet anledning til tilbageblik og snakke herhjemme om hvordan tiden flyver afsted  uden vi helt kan forstå det....sidste weekend flyttede vores lille pige nemlig hjemmefra...
Det var ventet, da kæresten sluttede ved Livgarden til april og de gerne ville have en lejlighed inde i Aalborg, hvor Emma skal læse økonomi på AAU efter ferien. Og hun havde de senest måneder fulgt med på nettet med hvad der var af ledige lejligheder.. Og det gav bonus: De har fået en lækker 2-værelses lejlighed med et lækkert bad og køkken, udsigt over byen og allerbedst: en stor tagterrasse med god plads til grill og udeliv og en fantastisk udsigt!!!! Og det hele til 5500 + forbrug. Så dejligt for dem - og et sted man bare får lyst til at være:-)

Og så blev der stille her hjemme...mens Jacob har været ved Livgarden har vi haft stor fornøjelse af hendes selskab, og desuden har jeg nydt at hun har været lærervikar nede på skolen hvor jeg arbejder, så vi også har haft et fællesskab her. Så det gav noget vemod og et tilbageblik på så mange dejlige stunder og en tid med musik og unge mennesker i huset i hverdagen....
Og når det så er sagt, så er det at vore unge mennesker flytter hjemmefra jo også et succeskriterium og vi glæder os over det!! Og så er der alle de skønne ting med ikke at skulle forholde sig til antal personer til aftensmad, badeværelser som er optaget...længe...og at vi kan nyde tiden sammen på en ny og anderledes måde. Jo jo det er også dejligt;-)

Strik er der ikke blevet helt så meget til som ønsket...jeg har haft mange møder og er i gang med at lave elevplaner...men jeg har bla gang i en skøn cardigan, Sukkertrøjen fra Isager i en smuk bærfarve



Jeg strikker med en tråd Coast, bomuld-uld og en tråd lammeuld på p nr 3.5. 

God strikkeweekend - må sige vejret kun inviterer til det ;-)