søndag den 15. november 2015

Smuk novemberdag

Engang da Jeppe var en 7-8 år og vi havde lavet juledekorationer og hygget med juleguf sammen med gode venner udtalte han, at det bare var så hyggeligt, og at det nu var en tradition. Det har vi grinet af mange gange, og siden har vi indført mange af den slags dejlige og betydningsfulde traditioner....;-)
I dag var der en af de nyere:
Den kom efter en sommerhusweekendtur i Tranum med vores venner, hvor vi indsamlede kogler og mos fra klitplantagen ved Slettestrand.
I det smukke novembervejr var jeg i dag på tur sammen med en veninde til Slettestrand og fik indsamlet smukke mosser og flotte kogler...så er vi klar til masser af julerier med naturdekorationer...og bagefter skulle vi selvfølgelig til stranden og ud at gå i det fantastiske efterår...Hold nu op hvor var det skønt....der er simpelthen så smukt deroppe...


masser af bølgegang



og en lavt hængende sol, så selv stenene på stranden lavede skygger..


og gamle fiskebåde trukket op på land

Ej hvor har det været en skøn dag i dejligt selskab...tak for det ;-)

Der blev også tid til fotografering af Tea Leaves Cardigan, 
som skal bruges over nogle af vinterens kjoler.


og Freja er som altid nær...:-)


Her er farven så dårlig, men I skulle lige se de smukke knapper fra Birte Sahl...
indkøbt til formålet på Fanø.
Cardiganen er strikket af en tråd Højlandsuld og en tråd kid silk mohair - begge fra mit lille lager ;-)

Og ellers er jeg i gang med 3. uge på min MK bootcamp, som jeg fortalte om i sidste indlæg.
Jeg har bare fulgt den 100 % og er mega tilfreds...det går så godt med masser af lækker mad men lidt en opgave at nå al træningen i en travl hverdag..
Men det virker og jeg har fået mere energi af det..så fedt!!

Og nåede lige en dekoration til fortrappen...



Ha en god uge :-)

mandag den 2. november 2015

Nye tider

Jeg har længe haft lyst til at skabe en ændring i min kost og træning....men det har bare været svært at finde det rette.....indtil jeg var til Cross Dance i Fdk for nogle uger siden.....Der fortalte min søde instruktør om Michelle Kristensens Bootcamp med kostomlægning og masser af (hård) træning....
Og bingo - det var lige det jeg trængte til!!!

Så i lørdags gik det løs - dagen gik dels med gennemgang af principperne og gennemgang af træning incl. test. Og vi blev målt mange steder, vejet og fotograferet (det sidste var da liiige lidt grænseoverskridende!!)

Og de kommende 10 uger følger jeg planen. Det er uden gluten, sukker, stivelse(pasta, kartofler osv) og 7 trænings pas om ugen med konditions træning, intervaltræning og styrketræning....

Og så er det jo ikke så underligt der kommer resultater!! Om 4 uger er der igen vejning og mål og igen d. 9.1. Uhhh jeg glæder mig og er supermotiveret :-) Og en gang om ugen skal man tilvælge et nydelsesmåltid....
Desuden skal man de første 4 uger indsende kost og træningsplan, som der gives respons på.
Heldigvis er der masser af lækre opskrifter og mad jeg virkelig har lyst til - og min mand synes også det er lækkert ;-) (Ellers må han selv lave noget andet he he).


Der følger kogebog og 1 stk Kettlebell på 8 kg til styrketræningen...


Lørdag aften bød på kylling, bønnefriter og salat - det var lækkert...




Og brødet er lavet på finthakket broccoli med æg mm...Det er nok det jeg synes er det sværeste at undvære...så er det godt der er et alternativ...;-)

Søndagens lidt lette træning var en i forvejen planlagt travetur i Troldeskoven i Rold Skov sammen med hele familien :-)


Her med kig fra Skovtårnet




Og selvom solen var dækket godt til var der masser af smukke farver overalt


Det er simpelthen bare en fantastisk tid af året.....

Håber du også har haft en dejlig weekend :-)