onsdag den 17. juni 2015

Sommerdage på skønne Samsø

Sidste weekend bød på Strikkeweekend på Samsø :-)
Det er 4. gang jeg besøger denne underskønne ø på 4 år - første gang på cykelferie med gemalen og de sidste 3 med strik på Sælvigbugtens Camping.


Jeg holdt fredagen fri, så Eva og jeg var allerede på tur til smukke Nordby - og så kørte vi tur rundt på øen...

Selvfølgelig skulle der nydes fisk til frokost i Ballen, hvor der også er skønne butikker fyldt med
specialiteter fra øen, som de virkelig er gode til at lave...lige fra tørret tang, syltede varer, snapse,
olier, eddiker og .........meget mere ;-)


Og uanset hvor man opholder sig på øen så er der smukt - hvis jeg skulle være øboer skulle det være her!!


Vi var ca 100 strikkere fra hele landet - og hold nu op hvor var det hyggeligt, inspirerende og total energibombe!!
Alle dage var der workshops - jeg havde valgt en med Hanne Pjedsted om anderledes opslagning, aflukning og kanter. Der var nye teknikker - og Hanne er en sød og dygtig underviser.

Der var selvfølgelig også boder med skønne garner,og Birte Sahl var der med alle sine smukke knapper - jeg skulle finde 10 stk til Wiola - det er både let og svært for den kone har jo alle former og farver...heldigvis havde hun lige dem der passede mig :-)


Og lidt garn blev der købt - man skulle da være et skarn ikke at støtte de søde mennesker, som var kommet derover med deres lækkerier :-)



Så der er endnu en skøn bomuld/hør/viskose klar til en sommerbluse samt en smuk mørk meleret grå til min 3. Slægtning ( ja den er så kedelig at strikke,men jeg bruger de andre to så meget....) 


På gensyn...kommer snart igen ;-)







tirsdag den 9. juni 2015

Wiola og endnu en tur til Skagen

Traditionen tro har jeg været på årets tur til Skagen og omegn sammen med min mor (og ja det er rigtigt..det er kun et par uger siden jeg var der sammen med min gemal, men kan man komme der for tit????:-))
Vi var efter tidens standard rimeligt heldige med vejret..og så stod den ellers på hygge og gensyn med dejlige steder...
,

Jeg fascineres til stadighed over Grenen og sammeløbet mellem Skagerak og Kattegat...


Og frokosten indtages selvfølgelig ved Pakhusene på Skagen Havn


Skagen Museum med alle de kendte og skønne malerier skulle være klar med en ny tilbygning 1. maj.
Det skulle ses og opleves, og tilbygningen er spændende og flot...men alt det øvrige var pakket ned pga en større renovering af det oprindelige museum, så vi var lidt skuffede (og skulle betale fuld pris trods en beskeden udstilling..hmmm...



Næste dag kørte vi ned til Bangsbo ved Frederikshavn, hvor der var Blomsterfestival i Bangsbo Botaniske Have. Det var stort..måske 40-50 stande med alt i stauder, sommerblomster, roser og meget mere...en god oplevelse- festivalen er der hvert år i den første weekend i juni. Et besøg værd, hvis man er til planter og blomster...


Jeg har monteret min skønne Wiola...har dog ikke broderet som anvist endnu, og kan ikke bestemme mig for om jeg gør det...og så skal jeg ud og lede efter nogle knapper...eller 10 ialt...;-)


Den er strikket i en tråd supersoft og en tråd tynd alpaka på p nr 4. Jeg er godt tilfreds med den, og den har en skøn pasform...jeg har ændret lidt på modellen, og har også valgt andre farver end i opskriften...


Og mon ikke jeg kan finde nogle smukke knapper hos Birte Sahl....der er nemlig strikkeweekend på Samsø i den kommende weekend, og der skal jeg over...jubiiiii :-) sikker på det bliver så skøn en weekend i det bedste selskab, med skøn forplejning og med masser af strik...;-) 

Kan det blive bedre???? Jeg glæder mig så meget!!!!







tirsdag den 2. juni 2015

Wiola og efterår

Det er lige før der kan udløses depressioner og hvad ved jeg....for hulen jeg er træt af det her kolde vejr...øv øv..og snart vender året igen..
Men i dag er det finalen på forårets efterår...det er jeg sikker på!! Ellers har jeg en trøje klar til kølige aftner: Jeg er klar til at klippe Wiola op :-)


Egentlig er den flot som lukket trøje men bliver alt for varm...i aften vil jeg sætte mig med symaskine og trøje, og så skal der bare monteres....jeg glæder mig til at se den færdig!!

Lørdag var jeg en tur i Aarhus og besøgte for første gang Tøndering Strik. Her kunne jeg bruge MANGE penge....jeg investerede i Charlotte Tønderings Mokka, en t- shirt i Japansk Silke


Der var så mange smukke farver...jeg har valgt en mørk brun, som jeg tænker er smuk både sommer og vinter....og så har jeg købt en rundpind med firkantede pinde....jeg har lidt problemer med at strikke på tynde pinde, og det skulle efter sigende hjælpe med de firkantede. Nu skal det efterprøves.


Og så fandt jeg endelig Helga Isagers skønne bog, The Map Collection. Her er flere skønne sager i...en utrolig smuk bog..


Jeg har de lækreste rabarber i haven...nu er en del brugt til en masse skøn marmelade - kun med rabarber og vanillie...den er så lækker :-) opskriften er fra cupkageriget.dk


Ahh den er mums...og sådan en kold og regnfuld eftermiddag noget af det skønneste på en lækker bolle og masser af the.....


Velbekomme ;-)