søndag den 14. august 2016

Lemon og Bergen

Det er blevet til megen strik på vores dejlige ture i udlandet. Et godt bilstrikketøj må ikke kræve for megen opmærksomhed - sådan et er Lemon af Helga Isager. Jeg så den første gang på en workshop hos Sommerfuglen i København i forbindelse med bogudgivelsen af Amimono - den som Camomillesjalet også er i (...og som jeg er også er i gang med...tror det er mit 4. men jeg ejer ikke selv et ;-))


Det en oversize bluse, som er så fin - jeg har strikket den i Noble fra Holst, som er et skønt garn. I mit forrige indlæg kan du se flere detaljer om blusen.

 
Tror jeg lige skal vænne mig til det brede ærme, men sikker på den bliver skøn til efteråret - pgså med en jakke til ;-)




Vores søn læser Arkitektur og Design på AAU og har været så heldig at få en praktikplads hos Saunders Architecture i Bergen. Vi besluttede at følge ham derop og på den måde få en ekstra ferie sammen med ham ;-) Vi sejlede fra Hirtshals via Stavanger til Bergen - en utrolig fascinerede rejse..hele 16 1/2 timer tager det med afgang kl 20 og ankomst næste dag kl 12.30.

 
Der var lidt råt ude på dækket, men vi fandt en overdækning og så kunne udsigterne i indsejlingen nydes...og der skal selvfølgelig strikkes ;-)
 
 
Bergen er utrolig smuk omgivet af hav og fjelde
 


Bryggen, som er på UNESCOS verdensarvsliste - flot men meget for turister. Der er mange krydstogtsskibe, som lægger til her...og der var mange japanere..!!
.
 
Vi tog Fløibanen op og nød udsigten, inden vi travede ned....lidt diset men smukt:-)
 
Efter afsked med Jeppe kørte vi over Hardangervidderne mod Geilo ad tunneller, stejle fjelde, fjorde, smalle og til tider meget stejle veje og masser at se!!
 

Vi kørte gennem et utal af tunneller...i to af dem var der pludselig en rundkørsel inde midt i fjeldet!!! Sikke et arbejde med anlæggelse af disse veje..En anden gang var vejen en spiral inde i fjeldet - og vi var pludselig højt oppe - wow her var ganske unikt..

 
Vi har før været i Norge men ikke set dette område - her skal vi op igen, det var simpelthen så  spændende og så stor en oplevelse:-)

 
Øde, koldt og vildt - mange steder ligger der sne
 
 
I Geilo overnattede vi på Dr. Holms hotel - det som er med i Far til fire filmen.
Det var en sjov oplevelse og et skønt sted.
 
Vi har aftalt, at vi en sommer vil tilbage til dette område i Norge, og hvor vi så har mere tid.
Men det var så skønt at følge Jeppe herop, og se hvor han skal bo og arbejde det næste halve år.
Held og lykke ;-)
 
 
 


lørdag den 6. august 2016

Sommerbluse og sommerferie 2016- 2

Vores sommerferietur fortsatte fra Cinque Terre til Lucca - en fantastisk charmerende by med skønne gader, flotte piazzaer og omkranset at af en 4 km fæstningsvold, som man kan cykle eller gå rundt om byen på.


Midt i byen er der et smukt, rundt torv, hvor der tilbage i tiden var amfiteater - nu ligger her charmerende cafeer og restauranter, hvor stemningen kan nydes sammen med et lille glas vin.


Herfra gik turen videre til Pistoia nær Firenze, hvor jeg havde fundet dette skønne sted:



En gammel oliven-/vingård midt i det smukke toscanske landskab -10 år havde de venlige værter brugt på istandsættelse heraf. Her var så godt og jeg nød så meget udsigten og roen..fantastisk sted.


Ikke andet at se end marker, oliven og vinplanter...


Her nydes aftensolen mens der fortsat hækles på primulatæppet - det er et skønt ferieprojekt.

Efter 5 skønne og meget afslappende dage her gik turen til Gardasøen. Her kom vi meget da vores børn var små - oftest i området ved Lazisse. Denne gang var det Limone i den nordlige del af søen, hvor der er stejle klipper og meget dybt vand. Et utroligt flot område, som vi forelskede os i...



 skønne italienske huse og et væld af bougainvillea...


Min morgenudsigt fra balkonen....suk....


mens der hækles videre...hold nu op det er et kæmpearbejde!!!!!


 Byen er lukket for biler i centrum - og der er så mange stejle og sjove gader med de sødeste vejskilte


Og Limone betyder naturligvis citron - der har nemlig vokset citroner her siden middelalderen. Jeg har aldrig set så store citroner før...nogle var så størrelse med en mindre melon!!


Total luksus..en skøn middag med ravioli, trøffelolie og parmesan...her ville jeg gerne bo :-)

Det er blevet til en del strik - denne sommerbluse med blondeærme var fin bilstrikketøj undervejs.


Den er strikket i Livorno fra Wilfert - en blanding af bomuld, viscose og hør.


Jeg er meget tilfreds med pasformen - og den er smart til mine jeans ;-)


Flot blonde - især til sommerkulør ;-)

Lemon er også klar - men den må vente til næste indlæg :-)

God weekend til jer alle :-)