søndag den 15. marts 2015

I tråd med tiden 2015

Denne weekend har jeg tilbragt i Middelfart sammen med min dejlige veninde, Tina. Vi har haft denne tradition i en årerække efterhånden, og der bliver set frem til den med glæde og store forventninger...især til det hyggelige samvær, en strøgtur i Middelfart fredag eftermiddag og så ellers en skøn middag med vin ad libitum om aftenen :-) ihh hvor vi hygger og griner, og når klokken når 22 er vi godt brugte...;-)
Men næste morgen er vi friske og efter en dejlig og omfattende morgenbuffet er vi klar til messe i Lillebæltshallerne!!
Messen fordelene sig i tre haller, og der er meget at se...vi syntes der var meget til patchworkfolket i år, men der er generelt meget forskelligt...vi ser lidt af det hele, men det er jo garn og strik vi er der for...
Jeg havde bestemt mig for straks at se Bettekuns stand...for Mette havde lovet de havde Wiola koften med...jeg vil strikke den, men den er i Peer Gynt fra Sandness garn og desværre blev jeg bekræftet i, at den blev for tyk til mig...jeg får bare ikke brugt den slags, så øv det duede ikke...
I stedet købte jeg bladet Familien i AppStore, og så gik vi på besøg hos Garnpusher..


Og så var det med at finde de farve, som kunne passe...der er ialt 7 farver, og tanken var at vælge en tråd supersoft og en tråd tynd alpaca.. Det lykkedes og hold da op det blev til flotte farver...Og Tina blev fristet til også at strikke den...heldigt, for nogle af farverne skal ikke bruges ret meget, så vi kunne dele nøglerne...ej hvor jeg glæder mig til at komme i gang med den...efter meget lidt ensformig strik trænger jeg så meget til mønsterstrik og farver - masser af farver...
Garnet fik Tina med og så bliver der vejet og fordelt, men vi lagde det lige op på hattehylden til beundring og fotografering ;-)


Den sidste farve har jeg hjemme, men her er de...www, det bliver flot...håber jeg....og selvom der skulle meget til, var prisen god - 100 g supersoft for 38 kr og 100 g Alpaca for 42 kr.. Ialt blev det til 442 kr til os hver, og så er der stadig rester til ???....


Åh ja....og så var jeg på knappejagt..for på mystisk vis er mine indkøbte knapper fra Birte Sahl i sidste weekend bare pist forsvundet...argh jeg har virkelig ledt og ledt...tror de må have forputtet sig i et eller andet...heldigvis vil Mona godt køre indenom og se efter et sæt nye..så du må lige vente med at se Fiona frakken..i stedet er her lige et glimt af min 2. slægtning...troede ikke jeg skulle strikke den igen...den er altså noget kedelig...men også super anvendelig..denne bliver dog mere en bluse end en poncho...og så strikkes den i den blødeste angora i en smuk mørk blå farve...



Og da jeg har hele tre kursusdage i denne uge skal der nok blive strikket løs herpå...

God søndag til dig ;-)




6 kommentarer:

  1. Sikke smukker farver, kender ikke modellen, men glæder mig til at se den. Fortsat god weekend.

    SvarSlet
  2. Jeg var også henne og røre ved Wiola... og kom til samme konklusion som dig! Per Gynt er bare for tykt og tungt!
    Jeg glæder mig til at se din/jeres udgaver. Dejlige livlige farver I har valgt.
    Jeg har ikke prøvet at købe magasiner i App Store... det må jeg forske lidt i!
    Uhhh, det er vildt træls når knapper og andre små ting forsvinder - pist-væk... Godt du har en livline!
    Hav en god kursus-strikke-uge.

    SvarSlet
  3. Det er da nogle virkelig skønne farver, I har købt; det bliver spændende at se, hvordan de skal sættes sammen

    SvarSlet
  4. Du farer da rundt Lilli - man ku måske kalde dig en rendemaske, fnis ;-) Det bliver da en superskøn trøje med de farver - den skal blive spændende at følge :-)

    SvarSlet
  5. Wow for nogle flotte farver til wiola - og så er det noget billigere end kittet fra Bettekun. Jeg har også bestemt mig for at strikke Wiola - men måske jeg lige skal kigge dit garn først ? hvor tyk mon sandnesgarnet er ? - nå det kan vi også snakke om på onsdag. Jeg skal nok prøve om jeg kan få fat i knapperne til dig.

    SvarSlet
  6. Rendemaske...!! Den må jeg huske... ;-)
    Super skønne farver I der har fundet. Jeg må straks ind og google modellen, for den kender jeg vist ikke.
    God mandag til dig, du kære...

    SvarSlet