I et tidligere indlæg lovede jeg en fortsættelse af vores skønne tur i det sydvestlige England:
Lands End var en fascinerende oplevelse....en rå og smuk natur og et langt vue over Atlanterhavet....her læste vi om livet i havet...anede ikke der var spækhuggere her og at den 2. største (og ufarlig) haj i verden findes her!!
Herfra kørte vi ad små kringlede veje mod Torquay, en kendt badeby bla. fødeby for krimiforfatteren Agathe Christie og for et tidligere Badehotel Gleneagles, som inspirerede Monty Pythons til Halløj på Badehotellet.
Turen gik gennem smukke og meget kuperede hedelandskaber med masse af får og smukke stendiger.
Torquay ligger på den engelske Riviera og en en charmerende og livlig by. Vi faldt i god snak med lokale, som også lige nød en øl på deres pub, og vi kunne virkelig god li at være her.
Der er masser af skønne cafeer, butikker, pubs og en stor Marina med plads til hygge...
Og denne lille hyggelige thesalon havde fine hæklede cupcakes og andre ting sammen med alverdens lækkerier:-)
Nær Torquay ligger en stor Nationalpark, Dartmoor....måske du kender historien om Baskervilles Hund? På vores vej videre tog vi en tur herind...havde tjekket kort for ikke at køre for meget på Single roads....veje, som kun har et spor og nogle gange er der et vigespor...andre gange ikke....og der er høje bevoksninger op på begge sider...
Vi spurgte til regler om vigepligt...dem er der ingen af; man tager hensyn og ellers håber man der er plads til passage.....pyyyyh det var lidt spændende nogle gange!!!
Vejret var virkelig med os, så vi kørte langs kysten og nåede Bournemouth, endnu en stor badeby,
hvor vi nød en eftermiddag på stranden...her ville jeg gerne have været længere...og så var det retur til Southampton og aflevere bilen, inden vi næste morgen tog toget til London :-)
Her boede vi lige overfor Kensington Garden, hvor vi hver aften lavede picnic med lidt lækkert mad, indkøbt i de små butikker ved Queensway.
Vi har været i London flere gange, så der var ikke store planer...og dog...jeg ville gerne besøge en Garnbutik, Loop, som lå ude ved Islington...
En hyggelig butik med et stort udvalg
Af skønne garner...
Og lækre bøger!!!! Jeg købte Cherished af Kim Hargreaves, som jeg er så vild med...og der er flere modeller heri, som er på min lange ønskeseddel. Jeg købte ikke garn- kunne ikke beslutte mig, og i stedet nød jeg bare at være der...måske jeg også har liiiidt på lager;-)...
Det blev også et gensyn med vilde og skøre Camden - mest fordi vi bare havde masser af tid;-)
Der blev oset rundt omkring i London, men kun shoppet lidt...og ellers nød vi bare storbystemning og hygge på Starbucks og andre steder inden vi efter 4 dage her atter fløj mod Aalborg.
Det har været en af vore bedste ferier - og vi vil varmt anbefale den til andre. Har man ikke mod på at køre, er der mange rejsearrangører, som laver noget lignende..
Kun en ting var ikke en succes...engelsk mad bliver jeg aldrig vild med....men en lækker omgang Fish and chips og en iskold øl er da ikke så ringe;-)
Håber du også har haft den ferie, du ønskede :-)