mandag den 27. april 2015

Den aller første gang

Der er altid en første gang for alting....

For ca. 8 mdr siden gav jeg min veninde en udfordring.... Og det kom sig vist mest af, at jeg gerne ville prøve noget nyt men ikke at gøre det alene...;-)
Udfordringen var at deltage i Aalborg MTB Maraton....bare på 31 km...;-)
Min veninde tog imod udfordringen ( nok især fordi den kom under en koncert efter en vis mængde øl....;-)
Og i lørdags var vi med til vores første cykelløb i god stil og var så tilfredse med hele løbet, oplevelsen og vores indsats og tid...ingen uheld, ingen dårlige oplevelser...det var bare sjovt!!! Vi er med næste år igen!!


Men strik er der ikke blevet meget til den sidste tid...heldigvis skal jeg være sammen med en flok skønne kvinder i morgen hos Garnudsalg...ihh jeg glæder mig til godt selskab, strik, hygge og hvad det mon ellers bliver til...lidt skal der gøres klar, for der er en lille ferie forude sammen med min søde datter, og der skal lidt nyt med og så må Wiola blive hjemme og slappe af :-)





søndag den 19. april 2015

Hvad denne weekend bragte

Denne weekend bød på 50 års fødselsdagsfest hos gode venner i Slagelse. Der var lagt an til 60'party med tøj efter tiden, der var sjove påfund og stort og velspillende band...ej hvor var det en sjov aften...men først kl 4 var vi i seng, og som det A- menneske jeg er, var jeg vågen kl 7.30....pyh jeg er bare ikke god til at komme så sent i seng længere....
Vi havde besluttet os for et lille besøg i Odense på turen over i går...he he nok mest fordi jeg gerne ville besøge Tante Grøn...;-) jeg havde nemlig besluttet mig for en kurv i stil med den, som Lene ejer...stor og rummelig og nem at ha med.


Jeg havde flere indkøb at gøre der - det er en skøn butik med en flot indretning.




Desværre manglede der lidt opdatering på hylderne, så det blev ikke til så meget. Jeg købte Anette Danielsens bog, Mormors Kolonihavehus, hvor jeg havde planer om indkøb til en af disse sommertøjer...det må vente, da der ikke var farver, som passede til mig.






Og endelig skulle der kigges efter bomuld til en lille trøje til en pige, som snart  kommer til verden.


 Der bliver ikke tid til så meget strik som ønsket...næste lørdag skal jeg deltage i Aalborg Mountaibikeløb, så der skal cykles en del ca hver anden dag...i dag blev det til 2 .5 time og 42 km efter vi lige havde fået en lille time på øjet, og så er der kun en uge inden det får løs...spændende...nu må vejret så meget gerne holde....meeeen noget bliver det da til og jeg strikker løs på Wiola, og er godt tilfreds med farvevalget.


Det har været en dejlig men lidt travl weekend, hvor der heldigvis også blev plads til at nyde det skønne forårsvejr...håber I alle har haft en skøn weekend og er klar til en ny uge ;-)



søndag den 5. april 2015

God tid til gode stunder

Vi har haft fri hele påsken altså også de tre dage op til Skærtorsdag..og ugen skulle bare nydes i sommerhus i dejlige Lønstrup.
Der var ingen planer udlover et vennebesøg, og at vores børn ville komme derop, som det kunne passe med studier og job...hvor har det været skønt at nyde dagene med masser af god tid til det, som vi lige gad.....
Lønstrup er en hyggelig og livlig by...vi kommer normalt mest i Blokhus, og det er sjovt at se, hvordan publikummet i Lønstrup er både ældre og mere kulturelt uden at fornærme nogen ;-) her er så mange skønne steder, gallerier, dejlige cafeer, biograf/teater og endda et musiksted...og der var bare mange folk i byen alle dage. Der var god tid til skønne traveture langs strand og vand.


Og cykelture i både kuling og sol...dette billede tog jeg en dag med stiv kuling ved Skallerup, hvor nogle af sommerhusene fik lidt for megen havudsigt efter vinterens storme....



Naturen har virkelig magt heroppe og det er både fascinerende og skræmmende, som jeg også fortalte om i sidste indlæg om bla. Mårup Kirke..

 
Torsdag kom Jeppe herop og var frisk på en god travetur ud til Rubjerg Knude. Vi snakkede om, at han godt kunne huske, at vi havde været her sammen for mange år siden inden fyr og gård blev oversvømmet af sand....
 
 

 
Her går vi på taget af et af husene....og rundt omkring er stenene fra husene brugt til hilsner...
Og hvad er bedre end en dejlig frokost i det fri på et lille listigt sted, hvor de lækreste hjemmegjorte stjerneskud serveres...
 
 
Det er dejlige stunder.....
 
Og så var der også tid til at igangsætte nye projekter..Da Tina og jeg besøgte Middelfart Messen købte vi begge garn til Wiola koften. Men hjemme og efter nogle strikkeprøver var jeg bare ikke tilfreds med farverne og måtte ud og supplere med andre. Jeg har nu valgt en skøn meleret økould som bund. Det passer bedre til mig end den farverige og flotte rust...
 
 
Sammen med den grå er der en mørk brun og en melleblå/petroleum. I kanten en meleret gul, som helt lyser op. Det er 1 tråd supersoft og 1 tråd tynd alpaca fra Garnpusher.
 
 
Men der skulle også være strik til spændende film og tider, hvor hjerne og krop er trætte og ikke gider mønsterstrik....Derfor er Tea Leaves Cardigan også kommet på pindene. Opskriften er købt på Ravelry, og garnet var fra det lille lager, indkøbt hos Garnudsalg for længe siden til et andet projekt.
 

 
Ønsker jer alle en dejlig og solrig 2.påskedag :-)