søndag den 24. november 2013

Klippetid

Ihh jeg har haft det til at ligge længe....men tiden går med mange møder og forskellige aktiviteter og alt for lidt strikketid...men nu blev der en stille weekend og så var det at tage sig sammen!!




Først valgte jeg at bruge den kendte teknik efter mange gode råd på bloggen....så der blev syet med en tæt ligeud-søm og efterfulgt af en tæt zig-zag.. 


Og så var det jo bare at klippe imellem disse sømme 
Nu skal der så liiiiige samles en masse masker op og strikkes bort på de andre to sider....



fredag den 15. november 2013

At hakke

I strikkecafeen i onsdag var temaet hakning. Det var absolut nyt for mig - i forvejen er jeg så afgjort til strik, men det er altid spændende at lære nye teknikker og anderledes håndarbejder.

Princippet er, at man hækler masker op på pinden, hvorfor det kræver en hæklenål, som kan forbindes med en wire f.eks. Knitpro. Herefter hækler man tilbage, hvor maskerne lukkes af, dvs. man hele tiden hækler frem og tilbage.

 Det er muligt at lave forskellige mønstre  - de bliver meget smukke og minder mig lidt om vævestrik.


Jeg brugte en almindelig gammeldags hæklenål nr. 3 og har hæklet 16 m op. Det havde været bedre med et større nummer, da mønstrene bliver meget faste...og går langsomt....og nok ikke noget jeg kommer til at lave... Men det ville være flot i en jakke, da arbejdet bliver meget fast i det. Det vildeste jeg måske får lavet engang bliver dog nok grydelapper, hvis det skulle være... God weekend til alle :-)

fredag den 8. november 2013

Barselsgave og en lille anbefaling

Min søde kollega har født en lille dreng :-) Kæmpe stort tillykke....

Jeg har strikket en lille slå-om trøje i det skønneste superwash garn fra Filcolana.
Den er rigtig sød, og jeg håber den vil passe den lille Lauge.





Den har været hyggelig og nem at strikke...meeeen der er jo nærmest lige så megen monteringsarbejde på sådan en lille svend, som der er på en voksentrøje!!

Model og garn er fra en lille hyggelig garnbutik Strikkepinden, som ligger på Kastetvej i Aalborg, og som jeg gerne vil anbefale.
De forhandler bla. også lækre garner fra Geilsk, Holst og Lana Grossa.
Anita og Dorte, som har butikken, arbejder begge ved siden af, hvorfor der er begrænset åbningstid.
Se deres hjemmeside strikkepinden.nu

søndag den 3. november 2013

Venindeweekend

Fredag eftermiddag stod jeg på flyveren i Aalborg med kurs mod København og et besøg hos min dejlige veninde, Ina, som jeg har kendt siden 1986, hvor vi mødte hinanden på et psykologihold....og skulle desuden læse spansk sammen....

Vi skulle liiiige forbi Rasmilla på Amager. Da jeg var på kursus med hende på Fanø forelskede jeg mig i den poncho, som hun havde på derovre





Så var spørgsmålet bare hvilken farve.......

Skulle det være denne smukke blå-grønne......





Eller hvad med denne som hedder rhododendron....en smuk meleret rød...


Nå, Sanne havde lige bud på dem...så hvad var bedre end at købe begge........... Så det gjorde jeg :-)

Desuden havde jeg forelsket mig i en smuk rosafavet trøje med snoninger fra Malene Birger til den nette sum af 2199 kr


Så jeg kom til at købe hendes Yndlingsgarn hertil.......nu jeg var her.....




Og så har den ellers stået på hygge og snak og rødvin og skøn mad og strøgtur og masser af de første fire ting igen inden jeg igen landede i Aalborg i dag. Tak for en skøn weekend - hvor er det fantastisk med dejlige veninder, som man bare kan nyde sådanne dage sammen med :-)