mandag den 30. marts 2015

Påskeferie

Ahhh....så blev der påskeferie...uhh hvor har jeg glædet mig...
Ikke mindst fordi den lørdag bød på en skøn brunch hos Lene sammen med en flok skønne strikkepiger :-) ej hvor var det en dejlig stund i dejligt selskab...
og den blev efterfulgt af en påskemiddag - en tradition med 4 vennepar og alle vores unger fra vores lokalområde. Skal da love for der blev hygget, spist, drukket og sunget .... Så kan man da mærke man er i live ;-)
Søndag tog vi i sommerhus i Lønstrup....der blev heldigvis tid til en morfar mens brændeovnen snurrede...tiltrængt....Og jeg blev færdig med mine anden slægtning. Denne er strikket i en smuk mørk blå angora fra Garnudsalg.




Jeg har ændret en del...min første er lidt oversize poncho - denne er mere en bluse med trekvartærme.
Og den er så blød og lækker....den er jeg glad for..:-)

Og så har vi nydt det dejlige forårsvejr med en tur til Mårup Kirke og Området herved..vi er kommet heroppe igennem mange år, og det er både fascinerende og skræmmende, hvordan havet nedbryder klitterne til stejle og farlige skrænter.


Hele området ved Mårup Kirke er afspærret, og kirken og dens inventar er fjernet. Det er en vild og smuk natur, og jeg elsker en gåtur herude i blæsevejr...det er så livgivende...




Nu er der kun nogle rester af murene..et stort anker fra et skib, Cresent, som grundstødte udfor Lønstrup i 1808 samt de lidt sørgelige rester af kirkegården..det er en underlig fornemmelse at være her...meget er skredet i havet og resterne vil forsvinde indenfor de kommende år.
Og så var det tid til en kop kaffe og lidt sødt...vi valgte Cafe Karlson...og vejret artede sig så godt:-)


De seneste to uger har jeg bøvlet med et nyt projekt, som blev indkøbt på Middelfart Messen...men jeg var ikke tilfreds med valget af farver, og har nu fundet lidt andre...det er så strikket og pillet op et utal af gange...så driller strikkefastheden, men nu tror jeg den er der....jeg skal lige have strikket lidt mere, og så kommer der et lille indlæg herom..





8 kommentarer:

  1. Den er bare blevet så lækker! Venter spændt på at se, hvordan det går med koften :-) God Påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Superflot arving og dejlig blød og lækker ser den ud. Skøn farve.

      Slet
  2. Den er blevet flot... jeg jan mærke det bløde garn i fingrene!
    Kysten ved Lønstrup er skøn, naturen er vild og havet bestemmer. Menneskene bliver sat på plads derude!
    I var da rigtigt heldige med vejr til ude-café med lækkerier.
    Og så venter vi... i spænding... på indlægget om Projektet!!!!

    SvarSlet
  3. Tak for dejligt selskab, god inspiration og dejligt at høre at du nåede det hele:-) Hvor er den flot din bløde blå sag.

    SvarSlet
  4. Hvor er den blevet flot, håber I får nogle dejlige dage i sommerhus.

    SvarSlet
  5. Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har været i Lønstrup. Det er en hyggelig lille by, men det er altså underligt at gå ved området omkring kirken, hvor jeg tit kom som barn - mens der stadig var et godt stykke vej til havet
    Fed Arving, du har strikket, farven er vel nok flot

    SvarSlet
  6. Mårup Kirke uden Mårup Kirke - ak ja. Jeg har ikke været der siden kirken faktisk var der - et fashinerende sted på mange måder. Din nye poncho er blevet rigtig flot - du må have en rigtig hyggelig påskeferie :o)

    SvarSlet
  7. Tænk, at I virkelig ku sidde ude - fantastisk - der har vi også siddet mange gange :-) Hvor var det en dejlig lørdag - I er bare så herlige at være sammen med :-)
    Skøn slægtning - nu fik jeg jo gramset på den og den er LÆKKER :-)
    Håber, du fik set det dejlige program: Nak og Æd ;-)

    SvarSlet