lørdag den 21. marts 2015

Fiona - færdig og flot


Nogle gange er det bare ikke den lige vej, selvom det ser sådan ud...
Men endelig efter diverse besværligheder med størrelser, krymp i vask og indkøbte knapper der forsvinder er min skønne Fiona klar til brug ;-)


Camilla gad godt hjælpe med fotografering....tak for det ;-) og selvom kl. kun er 13 driller lyset....


Det er desværre lidt svært at se detaljer og pasform - men den sidder så godt og jeg er bare tilfreds;-)
Jeg har strikket den i 1 tråd Sisu fra Sandness og 1 tråd Alpaca fra Garnudsalg.

På Fiberfesten købte jeg skønne knapper fra Birte Sahl....dem har jeg så brugt lang tid på at genfinde - du kan se dem i tidligere indlæg...det er også alt, for de er bare pist forsvundet....så efter utallige mindre pæne gloser og spildtid i stor stil opgav jeg og købte nye i Hønsestrik forleden, da jeg var til den sidste hyggelige strkkecafeaften i denne omgang...


De er flotte, lidt metalagtige og passer så fint til den løse retstrikning.
 
Frakken er fra Lene Holme Samsøes bog, Mere Feminin Strik og har fine detaljer bla. denne patentmaske, som laver et læg på hver side foran samt et lille wienerlæg bagpå.
 
 

Jeg er sikker på den bliver brugt i den kommende skønne tid forude..
 
Ellers har den sidste uge budt på Skolestartskonference i Nyborg. Jeg var heldig at komme med sammen med en kollega fra vores skole samt Lene, som jeg er i netværksgruppe med. Dagene bød på spændende workshops og indlæg, og vi nød nogle dage i selskab med 120 andre børnehaveklasseledere fra hele landet. Torsdag bød på det skønneste vejr, og heldigvis nåede vi en travetur langs Storebælt inden middagen...i det mest fantastiske lys og smukke farver over himmel og hav....
 
 
Wow...det var så flot, og vi kunne næsten ikke løsrive os fra det...og fredag var jo den store dag med solformørkelse...vi var heldige at få den at se, da der kun var delvist overskyet her i Nyborg...Fascinerede fænomen men ærgerligt vejret ikke artede sig alle steder...
 
God weekend :-)



 


7 kommentarer:

  1. Hvor er det godt du fik strikket Fiona. Den er flot til dig... Knapperne dukker nok op af en helt upåagtet pose en anden dag...
    Fantastisk smukt billede du har skudt af bælt og bro!
    Solformørkelsen var en fuser her... Totalt overskyet! Godt vi så kan se TV 2 News!

    SvarSlet
  2. Beklager, kan godt se at fotografen her ikke havde helt styr på lyset .. Men den er i hvert fald vildt smuk til dig :)

    Tak for en hyggelig eftermiddag..

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet flot, den sidder perfekt på dig. Jeg er simpelthen nødt til at strikke Fiona til mig selv en dag. Kunne du ramme strikkefastheden med Sisu og Alpaca?

    SvarSlet
  4. Flott jakke du har strikket! Den kledde du godt :)

    SvarSlet
  5. For en lekker jakke du har strikket, den var virkelig fin ! Du liker de norske fjell og jeg elsker de danske strender og folk , var så heldig å få være i Danmark i fjor sommer og det var skjønt ! Ha en fin uke, klem fra Beth

    SvarSlet
  6. Sej, sejere, sejest - hold da op, hvor er den flot, Lilli :-) Glæder mig til at se den på lørdag? :-)

    SvarSlet
  7. Fiona er bare perfekt - kunne jo nærkigge lidt i Hønsestrik forleden. Den er fantastisk flot. Og heldigt for dig at se formørkelsen - her i Nordjylland var det helt håbløst da der var et tykt skydække. Billedet fra storebælt er bare flot og stemningsfuldt.

    SvarSlet