søndag den 7. februar 2016

Min nye Slægtning

At jeg skulle blive så vild med Slægtningen at jeg nu har lavet min tredje....det havde jeg godtnok ikke forventet, idet jeg syntes den første af dem var så kedelig at strikke...!!!!
Men det har været en strik, som jeg er så glad for at bruge på arbejde (hvor der ofte er koldt pga store rum og gennemgange) og som beundres af andre hver gang jeg har den på - og det er jo dejligt andre også bemærker hvor skønne de er, hi hi


Slægtningen som poncho er til at bevæge sig i med de små ærmer


Den er enkel og falder flot



og er stor uden at blive for stor i det...

Denne er strikket på p nr 4 i en tråd Alpacca Fine fra norske Viking garn i en smuk antracitgrå
og som det ses her med fine lyse tråde, som giver et smukt spil i garnet.



 Og så er den så bløøøøød....uhm elsker den allerede ;-)


Til min mor, som ofte døjer med at holde varmen har jeg strikket et par skønne pulsvarmer/ handsker.



De er strikket i rester af Lana Grossas Merino Air, som er super blødt og varmt, og hun er så glad for dem. Jeg har nu gang i flere - og mon ikke et af parrene skal være til mig selv, for de er da skønne i den tid der snart kommer - men hvor der stadig er brug for lidt varme til hænderne....

Ønsker jer alle en dejlig søndag - her i Nordjylland er der mildt vejr i dag, og vi vil køre til Vesterhavet og trave en lang tur - åhh nogle gange trænger jeg bare til at komme ud til havet og mærke vinden og duften og lyden af hav :-) 

Det bliver så skønt :-)

7 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn - og det lyder til at være et lækkert garn :-) Modellen passer også perfekt til dig, så det er ikke helt uforståeligt, at du har strikket 3 stk :-) Jeg har så mange projekter i gang, at I ikke kan undgå at smugkigge på lørdag - for hvor skal jeg gemme dem? ;-) he, he - overdrivelse fremmer forståelsen, siges det. Rigtig god tur - her skal vi på tur med søster :-)

    SvarSlet
  2. Den er skøn.. og det garn lyder perfekt til sådan et overstykke.
    Måske jeg skulle genoverveje den...Har mønstret, men ikke taget mig sammen. Det er blevet til Marimekko i stedet. Lidt afveksling kunne ikke skade!
    Pulsvarmerne skal nok finde anvendelse, når det er bådeogvejr!
    Her er gråt og regnfuldt. Sådan en tur ved havet er bare tiltrængt ind i mellem. Det giver frisk luft til hjernen.
    God søndagstur.

    SvarSlet
  3. En meget fin Arving no. 3. Den sidder rigtig flot på dig. Det er nu ikke så tosset at strikke den samme opskrift flere gang. Det giver mulighed for små justeringer, så man bliver endnu gladere for resultatet!
    Pulsvarmere - dem kan man ikke have for mange af!

    SvarSlet
  4. Den er bare så flot til dig - den, og de andre, d har lavet.
    Og fint med resteprojekter, der vækker glæde.
    God tur til Vesterhavet.

    SvarSlet
  5. Superfin er den, den er rigtig god til dig,så jegkan da godt forstå,slægten bliver større og større

    SvarSlet
  6. Den er rigtig god til dig. Forstår faktisk ikke hvorfor den ikke har været på mine pinde endnu.

    SvarSlet
  7. Den er altså så fin Lilli. Godt gået, at du har fået lavet 3 :-)

    SvarSlet