torsdag den 31. december 2015

Årets sidste dag med endnu en poncho

Den sidste dag i 2015 begyndte med en fantastisk solopgang - mon ikke det borger for en festlig aften 😜

Der har været dejlige fridage, og vi har haft nogle stille juledage herhjemme og nydt der var TID...
Noget hverdagen desværre ofte mangler...der har været masser af strikketid og jeg har færdiggjort min poncho fra Louise Harden, som blev indkøbt på turen til Fanø Strikkefestivalen i september.



Den er strikket med en tråd shetlandsuld og en tråd merino uld fra Karen Noe i den smukkeste blå farve og let meleret, da den tynde merinould er lysere end shetlandsulden.
Modellen er one size og er meget bred og med et påsat ærmestykke med snoninger.


Jeg har strikket den 10 cm/3 snoningerækker smallere både for og bag, da den er riiigelig bred. Og pga min højde har jeg forlænget modellen med 10 cm, da den ellers let kan blive lidt for stumpet til mig...;-) så nu kan der bare komme kulde og sne....jeg er så klar :-)

Til sidst vil jeg gerne ønske jer alle en dejlig aften og et godt og lykkebringende nytår med masser af nye dejlige oplevelser og strik!!! 
Tak for alle jeres søde og positive kommentarer herinde - det glæder mig :-)


9 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk, din poncho. Den må jeg have på mine pinde i 2016.
    Godt nytår

    SvarSlet
  2. Flot poncho, lækkert stykke overtøj!
    Sådanne fridage med tid er sjældne og skal nydes intenst! Lyder som en god jul.
    Du og dine kære ønskes en rigtig god aften, godt nytår og et godt nyt år med plads til oplevelser og masser af strik!

    SvarSlet
  3. Det er jo nok bredden, der skal give et flot fald. Hvis bredden ikke blive fyldt ud, er der jo så meget mere til at give tyngde til faldet ;-) Tror da den bliver et kæmpe hit - garnkombinationen er jo også bare så lækker :-) Rigtig godt nytår, Lilli - jeg kom strikkende ind i det. Kort efter midnat gik starten på årets 1. sjal ;-)

    SvarSlet
  4. Kære Lilli!
    Håber I kom godt ind i 2016, vi ses forhåbentlig i løbet af året.
    Smuk poncho, du har strikket
    Godt Nytår

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig poncho og fint med snoningerne på "ærmerne". Den sidder rigtig godt på dig. Godt nytår.

    SvarSlet
  6. Den poncho klæder dig bare så fantastisk. Og den er i det lækreste garn. Så flot. Og sjovt er det, at vi begge, uafhængigt af hinanden, har foretaget præcis de samme ændringer ;o) Også godt nytår til dig.

    SvarSlet
  7. Den er lækker Lilli! I klæder hinanden :-)

    SvarSlet
  8. Smuk solopgang og smukt poncho. Den er både elegant og enkel. Skøn farve.

    SvarSlet
  9. Hvor er den bare smuk. I er et fint par:-)

    SvarSlet