mandag den 25. juli 2016

Sommerferie 2016 - 1

Uh hvor havde vi længe glædet os til vores sommerferietur i år...egentligt skulle vi havde været på denne tur sidste år men valgte af forskellige grunde at udsætte den til i år:
Jeg ønskede en lille rundrejse i det nordlige Italien til steder, som vi endnu ikke havde besøgt..og vi skulle nyde den lange køretur, så den blev brudt op i bidder.

Første stop var i Hannoversch Munden ved Kassel. En smuk by, hvor floderne Fulda og Werra løber sammen og med masser af sanerede bindingsværkshuse - her var utroligt smukt og fredeligt.






Vi boede på det fine gule hotel, Hotel Alter Packhof - det var så charmerende ;-)

Herfra gik turen ned gennem Tyskland og Schweiz til Comosøen, som vi havde fået anbefalet af kollegaer. Da vores børn var små camperede vi ofte ved Gardasøen - og nød det...men Comosøen var mere uturistet og meget italiensk...vi boede på Hotel Riviera i den lille by Griante med udsigt over søen og masser af morgensol :-)




Hjemme i vores dejlige hus er der en ting jeg mangler: Udsigt!!! Det havde jeg derfor prioriteret i mine valg af hoteller - og nøj hvor jeg nød at sidde på balkonen morgen og aften og nyde livet ;-)  Det var bare fantastisk - tænk at være begunstiget med sådan en udsigt...;-)

Efter et par dage her gik turen til havet - Moneglia, som ligger på den italiensk kyst syd for Genova. Vores plan var nemlig at komme til nationalparken Cinque Terre - men byerne her er ikke bilvenlige, og jeg valgte derfor hotel udenfor. 


Her er min udsigt over havet fra min balkon - en dag, hvor det pludselig blæste op og gav voldsomme bølger på bølgebryderne - wow sikke en vildskab...det var flot!!


Her var stille og kun få turister. Vejret var fantastisk...masser af sol men ikke mere en 28-32 g så det var behagelig samtidig med at det luftede fra havet...her var godt at være ;-) og stranddage med gode bøger og masser af tid...skønt....

Cinque Terre er på Unescos verdensarvsliste og er et 12 km langt område langs havet med 5 små landbyer nærmest beliggende på klippesiderne, som flere steder står stejle og næsten lodret op af havet. Mellem byerne er der kun gamle vandrestier - der er ingen veje. Men på klipperne dyrkes der vin og oliven - utroligt at det er muligt for dem!!

Vi tog toget til Monterosso, den nordligste af de 5 landsbyer. Her ville vi gå - i første omgang til næste landsby, da der var meget varmt....nok 33 g og kun lidt skygge at vandre i...


Det var varmt.....meget varmt....men en skøn oplevelse, og vi nød det begge to ;-)


Med smukke landsbyer i bunden af bjergene og unikke udsigter ...


Her er det byen Varnazza


Terrænet var fint men krævende - det er bjerge, nogle steder er der huggede trin, men ofte sten/klipper som krævede godt fodtøj og en god form!!
Heldigvis var min mand klar på - efter lidt vådt og tørt i landsbyen Vernazza - at gå videre til Corniglia.


Det var en dejlig oplevelse - og jeg vil gerne derned igen...men også gerne hvor det er knap så varmt,..

Der er naturligvis blevet strikket - både morgen og aften, men også i bilen undervejs...:

Her er det Helga Isagers Lemon jeg har gang i:


Først strikkes et for-og bagstykke i glat med en række vandrette masker.


Det har en fin effekt


Så strikkes der masker op og laves biser


og der strikkes nu tværs over skulder til sidestykke og ærme.
Jeg strikker i Noble fra Holst garn - det er et lækkert garn bestående af
 95 % geelong uld og 5 % cashmere - ahh det er meget lækkert at strikke i og ser flot ud;-)

Mere ferie i næste indlæg ;-) håber du også nyder denne skønne tid ;-)



3 kommentarer:

  1. Nøj, hvor ser det bare skønt ud!

    SvarSlet
  2. Godt, at du nyder din ferie, Lilli :-) Den Helga Isager er jeg meget spændt på at se færdig og det ser da ud til, at det bliver inden længe :-) Fortsat god ferie :-)

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at være en fantstisk tur. Tænk at det er muligt idag at bo i en landsby hvortil der ikke går veje ?! hvordan får de bragt mad/forsyninger? Det er da helt vildt - men det lyder også vildt idyllisk. Jeg kan godt forstå I gerne vil derned igen en anden gang. Der er godt nok mange spændende steder i Europa at udforske. Glæder mig til at høre videre om jeres tur.

    SvarSlet