søndag den 5. april 2015

God tid til gode stunder

Vi har haft fri hele påsken altså også de tre dage op til Skærtorsdag..og ugen skulle bare nydes i sommerhus i dejlige Lønstrup.
Der var ingen planer udlover et vennebesøg, og at vores børn ville komme derop, som det kunne passe med studier og job...hvor har det været skønt at nyde dagene med masser af god tid til det, som vi lige gad.....
Lønstrup er en hyggelig og livlig by...vi kommer normalt mest i Blokhus, og det er sjovt at se, hvordan publikummet i Lønstrup er både ældre og mere kulturelt uden at fornærme nogen ;-) her er så mange skønne steder, gallerier, dejlige cafeer, biograf/teater og endda et musiksted...og der var bare mange folk i byen alle dage. Der var god tid til skønne traveture langs strand og vand.


Og cykelture i både kuling og sol...dette billede tog jeg en dag med stiv kuling ved Skallerup, hvor nogle af sommerhusene fik lidt for megen havudsigt efter vinterens storme....



Naturen har virkelig magt heroppe og det er både fascinerende og skræmmende, som jeg også fortalte om i sidste indlæg om bla. Mårup Kirke..

 
Torsdag kom Jeppe herop og var frisk på en god travetur ud til Rubjerg Knude. Vi snakkede om, at han godt kunne huske, at vi havde været her sammen for mange år siden inden fyr og gård blev oversvømmet af sand....
 
 

 
Her går vi på taget af et af husene....og rundt omkring er stenene fra husene brugt til hilsner...
Og hvad er bedre end en dejlig frokost i det fri på et lille listigt sted, hvor de lækreste hjemmegjorte stjerneskud serveres...
 
 
Det er dejlige stunder.....
 
Og så var der også tid til at igangsætte nye projekter..Da Tina og jeg besøgte Middelfart Messen købte vi begge garn til Wiola koften. Men hjemme og efter nogle strikkeprøver var jeg bare ikke tilfreds med farverne og måtte ud og supplere med andre. Jeg har nu valgt en skøn meleret økould som bund. Det passer bedre til mig end den farverige og flotte rust...
 
 
Sammen med den grå er der en mørk brun og en melleblå/petroleum. I kanten en meleret gul, som helt lyser op. Det er 1 tråd supersoft og 1 tråd tynd alpaca fra Garnpusher.
 
 
Men der skulle også være strik til spændende film og tider, hvor hjerne og krop er trætte og ikke gider mønsterstrik....Derfor er Tea Leaves Cardigan også kommet på pindene. Opskriften er købt på Ravelry, og garnet var fra det lille lager, indkøbt hos Garnudsalg for længe siden til et andet projekt.
 

 
Ønsker jer alle en dejlig og solrig 2.påskedag :-)
 



 
 
 
 

 

7 kommentarer:

  1. Jeg elsker også bare Vesterhavet, det er så energigivende at være der. Er vild med den nye farvesammensætning til din kofte, og hvor er det godt at have et garnlager, så man lige kan smide et fjernsynsstrik på pindene, når man mangler et sådant.

    SvarSlet
  2. Det er et skønt område I har valgt at holde påskeferie i . Jeg holder også meget af Lønstrup - og min tur falder altid omkring glaspusteren. Det plejer også at være Mårup kirke - men jeg har ikke kunnet få mig selv til at komme derop siden kirken er fjernet. Og nu ser jeg på dine fotos at gården ved Rubjerg Knude Fyr også er væk ? Wiola koften er skøn. Jeg har bestilt kit hos Bettekun. Vil strikke i sandnes garnet i første omgang - og kan altid strikke den igen i noget andet garn, hvis jeg bliver helt vild med at strikke netop den ;o)

    SvarSlet
  3. Jeg foretrækker klart Lønstrup frem for Blokhus (som jeg synes er næsten kedelig ;-)) - så nu er jeg åbenbart i den ældre og kulturelle kategori ;-) Jeg tager det som en kompliment :-) Vildskaben findes ikke mage til - forunderligt med et landskab, der forandrer sig fra gang til gang - ups, der røg der lige et sommerhus igen! Det er nok en ringe trøst, at der "lægges til" på den anden side af landet, så DK i sin helhed ikke bliver mindre!
    Dejligt I har haft tid til gode stunder med venner og børn. Her har der været besøg af Lillefrø i dag og bedre dag kan farmor ikke have :-)
    Stjerneskud skal man unde sig selv at prøve flere steder i byen, for der er stor forskel på dem - det er bare så lækkert :-) God fornøjelse med dine skønne projekter :-)

    SvarSlet
  4. Ren råhygge ser det ud til :-) Koften bliver så fin i de farver. Godt, at du fik farver skiftet ud.

    SvarSlet
  5. Skønne solskinshyggetursnydelivetbilleder. Vi har også haft familien samlet til en hyggestund.
    Og dejligt strik... Jeg var henne og føle på Wiola, men Per Gynt garnet tiltalte mig ikke, så den blev stærkt nedprioriteret! Spændt på at følge din udgave; du har valgt noget helt andet garn... Hvordan falder det i forhold til Per Gynt?

    SvarSlet
  6. ligner en skøn tur og lækkert strik du er startet på :-)

    SvarSlet
  7. Skønne strikkeprojekter du er i gang med.
    Hvor ser det hyggeligt ud på billederne.

    SvarSlet