Denne gang havde Ina inviteret til frokost et nyt og overraskende sted inde i København. Jeg var meget spændt - det viste sig at være i Tårnet på Christiansborg....jeg vidste ikke der var etableret restaurant i tårnet på Borgen!!
Her er utroligt smukt og med masser af historie og stemning...
Med smukke skulpturer og udsigt over Christiansborgs Ridebane
Her serveres lækker mad fra Rasmus Bo Bojesen - vi fik et stykke mad med Fanølaks og mega lækkert garniture - og en stor iskold Jacobsen Nordisk pilsner :-)
På etagen over restauranten ligger der et pulterkammer med forskellige gipsarbejder og modeller, som kan ses fra trappen op til udsigten.
Og så var det bare at nyde den fantastiske udsigt over hele byen fra Københavns højeste tårn!!
Anderledes at se byen oppefra..
Byens smukke tage
Det kan varmt anbefales....men husk at bestille bord.
Det er også muligt bare at komme op i tårnet og nyde udsigten (gratis) men da pladsen er begrænset var der da liiiige lidt kø...
Det var en skøn weekend - og altid dejligt selskab;-)
Denne uge var også opstart på Garnudsalgs strikkecafe. Jeg var sammen med en flok søde piger derude...uhhh det var hygge...vi fik strikket og snakket og gramset og... Tiden fløj bare afsted...
Så gør det ikke så meget der er ved at være efterår, når der er den slags dejlige fornøjelser i vente :-)